+45 51 91 62 80

Danish International Balloon Fiesta 2025

Muligheder for pressen

Der er flere forskellige muligheder, som pressen kan benytte sig af før, under og efter Fiestaen. Nedenfor er listet forskellige muligheder. 

Hvis du ønsker at anvende nogen af disse muligheder, eller har en idé til noget helt andet, så kontakt os endelig via nedenstående formular. Alle logoer på hjemmesiden er til fri afbenyttelse.


  • Interview med piloter, enten på jorden eller oppe i luften

  • Billeder fra startstedet, under flyvningen eller lign.

  • Video optaget fra startstedet, under flyvningen eller lign.

  • Drone videoer fra startstedet.

  • Flyvende interview under Fiestaen

  • Flyvende fotograf under Fiestaen

Før og efter Fiestaen bedes alle henvendelser stiles til presse@ballonfiesta.dk

Under Fiestaen vil der være en dedikeret presse-ansvarlig, som kan kontaktes. Du kan se hvem det er her.

Kontakt os på tlf. +45 51 91 62 80
eller via nedenstående formular:

Pressemeddelelser

Kæmpe international luftballonfiesta i Ringsted i 2025

 

Danmark får en ny stor international fiesta for luftballoner i 2025, når ’Danish International Balloon Fiesta’ afvikles fra den 13.-17. august i Ringsted. Ambitionen er, at op mod 40 luftballoner fra hele verden afvikler flyvninger og shows. Arrangørerne håber på mere end 10.000 tilskuere og forventer, at ballonfiestaen bliver en tilbagevendende begivenhed.

 

Store luftballonfiestaer med nogle gange flere hundrede balloner er kendt flere steder i Europa, men først nu i flere årtier kommer der en ballonfiesta til Skandinavien, og så endda den første af sin slags i Danmark. Det bliver sportsarealer, marker og luftrum i og omkring Ringsted, der kommer til at være hjemsted for den nye internationale ballonfiesta.

 

”Vi vil skabe en unik oplevelse for internationalt erfarne ballonskippere og et forhåbentligt rigtig stort dansk publikum med ballonfiestaen i 2025. Der kommer flyvninger både med almindelige luftballoner, men vi inviterer også specialdesignende balloner samt enkelt-mands balloner og kommer også til at lave et såkaldt Night Glow med oplyste balloner, musik og fyrværkeri på en særligt indrettet eventplads”, fortæller Nanna Hvid Madsen fra foreningen ’Danish International Balloon Festival’, der står for at gennemføre ballonfestivallen.

 

Tæt samarbejde mellem festival og kommune

Planlægningen af ballonfestivallen er i fuld sving, invitationer til arrangørernes store internationale netværk i luftballon-verdenen er sendt afsted, og de første aftaler om støtte og aktiviteter ved ballonfestivallen er indgået – bl.a. med Ringsted Kommune.

Det er jo et helt unikt event med internationale deltagere og national gennemslagskraft, der gennemføres med ballonfiestaen. Derfor er vi fra byrådets side også med til at bakke op om foreningen med arealer, markedsføring og kulturelle arrangementer”, siger borgmester Klaus Hansen.

 

Foreningen og dens medlemmer kommer også til at gennemføre en række undervisningsaktiviteter for kommunens børn før, under og efter ballonfestivallen.

 

”Folkene bag ballonfiestaen vil rigtig gerne udbrede kendskabet til ballonflyvning, og vi har i forvejen samarbejdet med flere af dem gennem nogle år på den store børnefestival i Ringsted, så det er helt naturligt, at vi bruger den store ballonfestival helt ind i kommunens klasseværelser til sjove og lærerige undervisningsaktiviteter”, siger formanden for Ringsted Kommunes Undervisnings- og Fritidsudvalg Mette Ahm-Petersen.

 

Sætter Ringsted på luft- og landkortet

Det er den almennyttige forening ’Danish International Balloon Fiesta’, som står for planlægningen og gennemførelsen af ballonfiestaen. Selve afviklingen af fiestaen kommer til at foregå i et samarbejde med flere forskellige aktører såsom firmaer, sportsklubber m.m.

 

”Vi ønsker at skabe en ballonfiesta, der har værdi for flest mulige i Ringsted og omegn, og derfor inviterer vi andre foreninger med om bord til at afvikle fiestaen, så vi kommer til at have mange forskellige muligheder for samarbejde med virksomheder om synlighed, flyvninger og lignende. Vi tror på, at vi kan få skabt et unikt event, med lokal forankring, der i den grad gør Ringsted til byen midt i mulighederne”, slutter Nanna Hvid Madsen fra foreningen ’Danish International Balloon Fiesta’.

 

Man kan læse meget mere om ballonfiestaen på www.ballonfiesta.dk.

Det er den almennyttige forening, Danish International Balloon Fiesta, som står for planlægning af Fiestaen. Foreningens formål er at skabe en Fiesta, som er tilgængelig for alle og som gerne skulle give uforglemmelige oplevelser til både børn og voksne. Evt. foreningsoverskud vil anvendes til udvikling af foreningen og dens aktiviteter samt helt eller delvist uddelt til samarbejdende foreninger fra seneste Fiesta.

Fem flyvende farverige fiestadage

Det vindstille forår har allerede budt på masser af dage, der har været ideelle til flyvning i luftballon, og selv om de seneste dage har budt på mere blæsende vejrforhold, så lover det godt for et helt særligt luftballon-år i Danmark.

Det bliver nemlig noget helt specielt, når Ringsted den 13.-17. august danner rammen om første udgave af Danish International Balloon Fiesta.

Jeg har længe drømt om at skabe en fiesta ligesom dem, man blandt andet kan opleve i Syd- og Mellemeuropa, fortæller Nanna H. Madsen, der er idekvinden bag fiestaen, som hun arrangerer sammen med sin mand Niels Hvid.

Flyvende ægtepar

Ægteparret er blandt de mest erfarne luftballonpiloter i Danmark, ligesom de begge har fløjet masser af timer i udlandet og deltaget i et hav af udenlandske ballonfiestaer og -mesterskaber.

Heldigvis har de oplevet store opbakning fra andre ballonhold.

Vi er oppe på mere end 25 tilmeldte balloner og har en forventning om yderligere tilmeldinger i løbet af de kommende uger, afslører Nanna H. Madsen.

Det bliver Ringsted Sportscenter, der bliver omdrejningspunktet for de festlige og farverige dage, hvor publikum kan komme helt tæt på luftballonerne, når de er på jorden.

De tilmeldte balloner skal selvfølgelig også op at flyve. Fiestadagene byder på flyvninger i nærområdet morgen og aften, når vind og vejr tillader det, hvor publikum kan nyde det spektakulære syn af de mange farverige balloner svævende på himlen, fortæller arrangøren.

Tilbagevendende fiesta

I øjeblikket har ægteparret travlt med at få detaljerne omkring fiestaen på plads, så det bliver en stor oplevelse for både ballonhold og publikum.

Der skal både være mad og drikke samt underholdning og oplevelser for store og små. Vi har rigtig travlt, fordi vi gerne vil skabe noget helt specielt med gratis adgang alle dage, fastslår Nanna H. Madsen.

Og selv om opgaverne til tider virker en smule uoverskuelige, så er det ambitionen, at Danish International Balloon Fiesta skal være en tilbagevendende begivenhed hvert andet år.

I første omgang skal vi dog have styr på og afviklet premieren i 2025, hvor vi glæder os til den 13.-17. august i Ringsted. Så må vi se nærmere på fremtiden bagefter, slutter Nanna H. Madsen med et smil.

Stor opbakning til dansk balloon fiesta

Der er lagt op til den helt store folkefest, når Ringsted danner rammen om den første udgave af Danish International Balloon Fiesta i midten af august.

Mere end 11.000 har allerede vist interesse på Facebook, hvor snakken lystigt går om det unikke event, mens sponsorer og samarbejdspartnere strømmer til.

- Vi er rigtigt glade for den opbakning, vi har oplevet omkring Danish International Balloon Fiesta. Det betyder meget, når vi arrangerer det hele på frivillige basis, fastslår Nanna H. Madsen, der er idekvinden bag fiestaen, som hun arrangerer sammen med sin mand Niels Hvid.

 

Flyv i ballon uden at slippe jorden

Fiesta-pladsen byder på oplevelser for store og små, hvor der blandt meget andet vil være tivoli med sjove forlystelser og mulighed for at komme helt tæt på livet i og med en luftballon.

- Gæsterne kan komme helt tæt på ballonpiloternes udstyr og luftballonernes historie. Ligesom de kan prøve at flyve med en modelballon eller komme på flyvning med VR-briller på, fortæller arrangøren.

Oplevelserne på og omkring pladsen venter både indendørs og udenfor, så de kan tilpasses, hvis sommervejret mod forventning skulle drille.

Mens ungerne slår sig løs blandt alle de sjove aktiviteter, kan det lidt ældre publikum gå på opdagelse blandt Ejner Hessels biler, Starks udstilling eller forsyne sig i madområdet, hvor foodtrucks og barvogne frister.

 

Erhvervslivet støtter fiestaen

Netop Ejner Hessel, Stark og de andre erhvervsdrivende spiller en vigtig rolle.

- Uden dem kunne det slet ikke lade sig gøre. Vi er en lille håndfuld frivillige, der står bag arrangementet, derfor er det vigtigt med erhvervslivets opbakning, forklarer Nanna H. Madsen, der også kan glæde sig over støtte fra Makeen Energy, Everllence og Oplev Ringsted, ligesom Bjarne Jensens Fond, Trelleborg Fonden og Sparekassen Sjælland Fonden også har bidraget økonomisk.

- Vi kan godt mærke, at vi kommer tættere og tættere på fiestaen. Interessen vokser, men det gør antallet af opgaver også, så vi er altid på jagt efter flere frivillige, der vil være en del af et helt unikt event. Så skulle der sidde nogen, som vil være med, så er de velkomne til at kontakte mig, slutter Nanna H. Madsen.

Partnere og fonde

Navn

Logo

Download

Hot Air ApS

offiical-logo

Oplev Ringsted

ringstedkommune_logo_rgb

Ejner Hessel

ejnerhessel

Bjarne Jensens Fond

logo-bjarne-jensens-fond

Sparekassen
Sjælland Fonden

sparekassen-sf

Trelleborg fonden -
i samarbejde med Sydbank

trelleborg-fonden---i-samarbejde-med-sydbank-logo-

Everllence

everllence

Stark

stark-logo

Publicerede artikler

Dato

Medie

Artikel

Link

04.06.2024

Dit-Ringsted.dk

Kæmpe International luftballonfiesta i Ringsted i 2025

04.06.2024

Sn.dk

Nanna og Niels vil skabe kæmpe festival

05.06.2024

Sn.dk

Borgmester giver den gas med masser af varm luft

05.06.2024

Tv2east.dk

Luftballoner pryder himlen over Ringsted i 2025

17.11.2024

Dr.dk

Årlig ballonfestival sætter farver på himlen i Mexico

26.05.2025

Dit-ringsted.dk

Fem flyvende farverige fiestadage

26.05.2025

Sn.dk

Første gang i Danmark: - Vi vil skabe noget helt specielt

30.05.2025

Lokalnytringted.dk

Fem flyvende darverige fiestadage

04.07.2025

Dit-Ringsted.dk

Stor opbakning til dansk balloon fiesta

04.07.2025

Tv2east.dk

Melder klar til stor ballonfestival i Ringsted

Grab Your Ticket

Discount Packages

Lorem ipsum dolor sit amet, consectetur adipisicing elit, sed do eiusmod tempor incididunt ut labore et dolore.